From Big Bang to Modern Man 1

Forsker Anders Lund fra Astronomi og fysik- Aarhus Universitet
Forsker Anders Lund fra Astronomi og fysik- Aarhus Universitet

fysikTorsdag den 15. september var hele udskolingen samlet i kulturhuset til en spændende gennemgang af hele jordens historie.  Udskolingens naturfagslærere deltager i et samarbejde med Aarhus Universitet-astronomi og fysik institut om udvikling af nye tværfaglige forløb for 7. - 9. klasse ud fra fagenes læseplan. Det fælles tema hedder ”From Big Bang To Modern Man”. I den forbindelse var der mulighed for at få besøg af en forsker, der netop havde dette som særlig vidensområde. Det er jo et tilbud, som enhver naturfagsnørd/naturfagslærer kun kan sige ja tak til.

Forsker Anders Lund fortalte med stor begejstring om, hvordan forskere regner med at vores galakse, med de tusindvis af stjerne og forskellige planeter, er blevet dannet under Big Bang med livets opståen på jorden og frem til i dag med det moderne menneskes liv på jorden. Han fremhævede, hvor lille en brøkdel menneskene har været af jordens lange historie.

Alt sammen blev formidlet med udgangspunkt i, at det er det videnskaben ved lige nu, og at der hele tiden bliver fundet nye beviser fra fortiden, som ændrer vores opfattelse af fortiden.

Endelig fortalte han også, at der stadig er meget, vi ikke ved endnu om de mange stjerner og planeter i det ydre rum.  

Eleverne lyttede interesserede og der blev sat gang i mange tanker hos den enkelte elev. 

Foredraget blev afsluttet med spørgetime, hvor mange elever benyttede sig af chancen for at stille en ”rigtig” forsker spørgsmål om alt fra månens tilblivelse til er der liv derude?

VL

 

Tilføjet af DB - Dorthe Bøgh 26-09-2017